Sundhedsjura

Som sundhedspersonale hører vi under sundhedsloven i vores arbejde med patienterne. Vi har i dette afsnit valgt at fremhæve nogle af paragrafferne i denne lov, som vi ser relevant i forbindelse vores problemformulering.

Sundhedslovens formål i det danske samfund er §2 at fastsætte kravene til sundhedsvæsenet, medhenblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. I sundhedslovens §1 angives det, at det danske sundhedsvæsen har til formål at fremme befolkningens sundhed, samt forebygge og behandler sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning hos den enkelte.

Alle patienter har ret til selvbestemmelse i forbindelse med sygdom, indlæggelse eller andet kontakt med sundhedspersoner og ifølge sundhedsloven §15 må ingen behandling indledes eller forsættes, uden patienten er informeret og har givet samtykke. §16 Patienten har ret til at blive informeret om sin helbredstilstand, om behandlingsmuligheder samt risiko for komplikationer og bivirkninger, §16 stk.2 men har også retten til at frabede sig disse informationer eller behandlinger. §16 Stk. 3 Hvis patienten ønsker Informationerne skal de gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Kommunen har en pligt overfor børn og unge og ifølge sundhedslovens §120 skal kommunalstyrelsen bidrage til at sikre børn og unge til en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Børn med særlige behov skal til gode ses og §123 angiver sundhedsloven at kommunalstyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab. (10)

Fanget i regler

Blog på WordPress.com.

Up ↑