Sociologi

Hvad er sociologi og hvorfor er det relevant i denne sammenhæng?

• at studere og beskrive social adfærd og socialt liv
• at fokusere på forholdene mellem individ og grupper i samfundet
• at forklare, hvordan samfundsstrukturen indvirker på individers adfærd

Vores målgruppe er unge med type 1 diabetes, som er i højere grad udsatte når det handler om at blive stemplet. De unge er i en fase i deres liv, hvor mange bare gerne vil passe ind, men deres kroniske sygdom gør det svært. Derfor har vi taget udgangspunkt i Goffman, som belyser stigmatisering.

Goffman

Ervin Goffman (1922-82), professor i socialantropologi. Hans teorier er baseret på observationer fra dagligdagen.  

Stigmatisering ifølge Goffman er en uønsket egenskab, som ofte overskygger ens andre personlige egenskaber. Stigmatisering kan ofte medføre en ubevidst diskrimination, som kan reducere en persons livschancer.

Stigma er ikke et fastlagt fænomen. Det kommer i høj grad an på hvilken kontekst den stigma indgår i.

F.eks. vil det i stigende grad være stigmatiserende, som type 1 diabetes, at tage sin insulin omkring mennesker, som ikke har diabetes 1.

Hvorimod det ikke ville være stigmatiserende at tage insulin omkring en gruppe mennesker, som alle har diabetes 1, hvor det er en helt naturlig ting, som skal ordnes.

Stigma opstår ifølge Goffman når: ”der er en uoverensstemmelse mellem den enkeltes virtuelle sociale identitet og den egentlige sociale identitet.”

– Altså hvis man ser noget som ikke stemmer overens med ens egen forestilling om hvordan det reelt skal være eller se ud. Det kan f.eks. være udseende, personlighed, sygdom osv..   

Der findes flere typer for stigmatisering ifølge Goffman.(8)

 

I de unges behandlingsforløb, møder de sygeplejersken, som skal agere både i livsverdenen og systemverdenen. Derfor har vi valgt at bruge Habermas, som belyser disse verdner.

Habermas

Jürgen Habermas (1929 – ) tysk filosof og sociolog.

Hans teori om system- og livsverden har fået størst indflydelse, hvor han mener at vores moderne samfund lever i to verdner.

Livsverdenen:

Den er udviklet indenfor den hermeneutiske tradition, fænomenologien og interaktionisme.

–Habermas mener at fænomenologien, opfatter de enkelte subjekters livsverden isoleret.

Den subjektive verden, hvor det er vores erfaringer, kultur, vores indbyrdes relationer, som  er i højsæde. Det er hele vores hverdagsliv, som bygger på vores personlige identitet og sproglige kommunikation. Ifølge Habermas vil man altid være begrænset af sin livsverden i en konkret situation, men samtidig à men samtidig giver livsverdenen ressource muligheder.

Kommunikative handlinger ifølge Habermas medvirker til:

–       Overførelse og fornyelse af kulturel viden.
–       Opretholdelse af solidaritet mellem samfundets medlemmer og desuden.
–       At personlig identitet udvikles gennem socialisationsprocessen.

De tre funktioner reproducerer livsverdenen og skaber samfundets sociale integration.

Systemverdenen:

Man vil ikke udelukkende fra et hermeneutisk perspektiv forstå samfundet. Dette forklare kun livsverdenen, men ikke det materielle, som foregår i systemverdenen.
   Den objektive verden, hvor videnskab og teknologi styrer. Den er styret af økonomi og magt. Her kommer effektivitet i højsæde. Det bliver reguleret af markedsmekanismer f.eks. udbud og efterspørgsel.

– Penge er det som gør systemet virker.(9)

Empowerment

Det er et begreb, som er til, for sårbare mennesker, som gennem en proces, skal udvikle kraft og styrke til at tage magten over deres eget liv.

Målet for empowerment er at udvikle patientens viden, færdigheder, holdninger og dens selvindsigt, som er nødvendig, for at patienten selv kan tage ansvaret og gennemføre forandringerne.

Patienten skal lære at mestre sin egen sygdom og samtidig tro på sig selv og være selvstændig. Det kan være i forbindelse med selv at tage målinger og observere sin sygdom, uden for sygehuset.